12 til 13 juli. Valence til Avignon

Efter et par skønne dage i Valence, var det tid til at komme vider,  vi skulle  til Saint-Etienne-des-Sorts længer nede af floden. Vi skulle sejle 92 km  så det var en lang tur og en lang dag.

 

Vi forlader Valence

Vi skal på turen igennem 4 sluser, med den højeste sænkning er 23 meter. 23 meter er rigtig meget når man sidder i en lille sejlbåd.

Turen gik forbi en stor klippe med en masse huler formationer, denne store klippe ligger i  Soyons. Her har mennesker og dyr boet og levede i mere end 150.000 år.

 

Soyon’s klippe formation

Det var også på denne del af vores tur, at der kom flere og flere hotelskibe. De er mega store og giver nogle ret vilde bølger.

Her endnu en sluse, vi er ved at være helt gode til det.

Det er også noget nemmer når man er 4 personer om opgaven.

 

 

 

 

 

 

Vi havde planlagt at skulle overnatte i Viviers, for at se byen, som var en del af Romerriget. Men desværre fik vi af en anden sejler at vide at man har lukkede havnen for renovering. Det betød at vores tur blev noget længer en først planlagt. Men sådan er det når man sejler på kanalerne, det er ikke altid at man kan det man planlægger.

Det er på dette strækning at vi skulle igennem den sluse med den højeste slusning på 23  meter. Slusen hedder Bollene.  Når man sejler ind i slusen ligner den alle andre sluser, man sejler ind og får fat i en flydepullert, slukker motoren og venter. Efter få minutter, lukker sluseporten og man begynder at sluse nedad. Det tager 7 minutter at sluse 23 meter ned, det går bare stærkt. Når man ligge nede i bunden med 23 meterhøje slusevægge, føler man sig noget lille.

Vi nærmer os bunden
Så skal vi snart ud

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var en helt utrolig oplevelse at komme igennem Bollene slusen..

Lige efter slusen lå vores overnatningssted i Saint-Etienne-des-Sorts. Hyggeligt lille sted med kun 2 pladser til overnatning.

Dagen efter skulle vi kun sejler 47 km ind til Avignon.  Vi kom først afsted kl. 9, da vi sov lidt længer end normalt. Vi havde super fedt vejr med masse af sol og ingen skygge :-(..   og vi var godt trætte af solen da vi kom frem.. Der var mange både i havnen, så vi måtte ligge uden på en anden fastligger. Vi fik fortøjret og tog vores ankomst øl  i byen fordi her var skygge.

Indsejling til Avignon

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den gamle bro

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *