14. juli: Monthermé -> Le Chesne. Meuse og Ardenner kanalen

Kl. 8:30 – 19:00. 65 km. 13-14 sluser
Afgang kl. 8:30 – på vej mod første sluse Levrézy, der åbner kl. 9. Den flotteste morgen med høj, blå himmel og masser af frist luft.

Kl. 14, efter otte sluser, er vi ved Pont-a-Bar, starten på Ardenner kanalen. Vores tyske følgesvende skal have diesel, så vi får også fyldt op. Vi prøver at købe et kanalkort over Ardenner kanalen (Fluviacarte 8), men desværre har de kun ét tilbage, så det får tyskerne.
Ardenner kanalen – nu er landskabet skiftet til bakker med dyrket land. Det er en lille kanal, kun ca. 15 m bred og et par m dyb – nogle gange viser vores ekkolod kun 1,4-1,5 m’s dybde. Vi har været igennem mange sluser i dag – alle 5 x 35m og med stigninger på mellem 1 og 3,5 m. De fleste er fjernbetjente og det går generelt helt godt.
Dog, den sidste sluse i dag ved Soville viste to røde lys, dvs. ”out of order”. Så måtte jeg igen forsøge mig med de franske gloser. Ringede til ”Regional Announcement Office” i det håb, at de kunne engelsk, men nej… Jeg fik gebrokkent fortalt, at slusen havde to røde lys. Han fik forklaret mig, at han ville sende en mand for at fikse det.

Efter 10 min ringede jeg igen. ”Patience, s’il vous plait”, var svaret. Efter yderligere 5 min kom slusevagten – vi er ikke så gode til det med tålmodigheden!! Rigtig smilende og venlig slusevagt, der hjalp os med fortøjningerne. Problemet med slusen skyldtes den lave vandstand i kanalen. Den er nu sænket til 1,6 m – Hippocampus stikker 1,56!
Kl. 19 lagde vi til i Le Chesne lige ved siden af kirken. Vi prøvede at gå ind i det lille indhak, der var klargjort til bådene, men der var for lidt vand – vi stod på bunden… Så vi lagde os ud langs kanalen i stedet. Efter ca. en time ankom den svenske båd, vi mødte første gang i Lauenburg. De skal videre til Paris, men stikker 1,7 m – så de havde skrabet bunden nogle gange i løbet af dagen på kanalen.
Vi fik aftalt med Lukas, at han kommer til Amagne i morgen eftermiddag – så må han tage en taxa videre til der, hvor vi er…
Hver dag taler jeg i telefon med min datter, Gro. Hun er alene på Interrail til Venedig og Paris. De første par dage er svære at komme igennem – og ensomme. Men så får hun styr på, hvordan det er at rejse alene – hun er så sej!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *