Porquerolles -> Plage de la Baume

Besætningen var noget klatøjede denne morgen – det var en dårlig nat, så det må vi lære af. De næste mange dage loves vind fra vestlige retninger, så vi beslutter os for en ny ankerplads blot 2½ SM på den anden side af strædet ovre på fastlandet.

Dog når vi lige en skøn morgenbadetur tre gange rundt om båden – dét er livet!

Stille og rolig motorsejlads til ny ankerplads, og ankermanøvren går perfekt. Vi skal dog lige være opmærksomme på at dreje ankeret rigtigt, så det kommer ordentligt på plads i holderen.

Livet på ankerpladsen… …kan også være, når man er gået til ro, og der så kommer en båd ind, sent i mørket… alt for tæt på, synes man! Men det går alligevel, de har styr på det.

På denne ankerplads er der ret ujævn dybde, så man skal passe lidt på, hvor man kaster ankeret.

Der er igen fine stier langs kysten, der bl.a. fører hen til en festlig beach bar/restaurant med masser af mennesker. Om aftenen er der beach party på stranden, sikkert arrangeret af det nærliggende hotel.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *