9 – 10 Juli: Lyon til Valence, Sejlads på Rhonen

Vi havde hjemme fra Danmark aftalt, at min bror Finn og hans kone Britt skulle komme til Lyon for at sejle med i en uge.
Vejret var skønt, ca. 30 grader, og vi var klar til at sejle den første tur fra Lyon til les Roches-de-Condrieu. En lille tur på 45 km.

Musee de Confluence

Pierre-Benite

Vi skulle nu begynde at sejle på Rhonen. Vi havde hørt mange historier om strøm og meget trafik, så vi var noget spændte… Men men men der er intet at være bange for, det er næsten lige som at sejle på Saone; Kun lidt strømhvirvler efter sluser, og ellers generelt ca. 1 knobs medstrøm.
Vi kommer til den første sluse efter kun 4 km på Rhonen, Pierrew-Benite hedder den og den er vældig stor. 190 m * 11,40m og vi sænkes med 11 meter.
PIerre-Benite sluse

Pierre- Benite sluse

Der er i alt 14 sluser til Port Saint Louis. Det er lige til at overkomme, når vi tænker på de 247 sluser vi havde sidste år.
Vi kom afsted fra Lyon kl. 12.45 og var fremme kl. 18.45. Vores nye gaster fik sig et par timers søvn på turen – de havde kørt direkte fra Danmark i bil, så de var lidt trætte. Det forstår man godt.
Når vi kommer i havn, skal vi altid lige have en fortøjnings øl.. Desuden blev det også til en badetur i floden, da det havde været en varm dag.
Les Roches-de-Condrieuer en lille Fransk flodby med 1900 indbygger og en skøn lille havn. Der vil vi gerne tilbage til igen, og måske ligge flere dage…

les Roches-de-Condrieu
Udsigt fra båden

les Roches-de-Condrieu
Aftenstemning

Næste dag var vi tidligt oppe og afsted, vi skulle sejle 70 km til Valence. Der skulle passeres 3 sluser, som hver skulle sænke os med 12 til 15 meter. >Det er jo dejligt at det kun går nedad i sluserne, det er noget nemmere. Desuden er det med flydepullerter, så det er det rene svir!
Vi passerede det ene vindistrikt efter det andet. Helt fantastisk, hvor mange vinmarker her er. Det var høj sol og ingen skyer men med lidt vind.
Havnen i Valance er kun 1,6 meter dyb, og da vi stikker 1,56 var der ikke meget plads. Vi var lige nede og mærke bunden en gang.
På vej til Valence

Havnen ligger et stykke vej uden for bycentrum, så vi måtte gå den lange vej langs floden ind til byen. Valence er en utrolig smuk by med en kæmpe park man skal igennem, når man kommer fra floden. Inden i centrum er der en stor gågade med mange butikker, det var kvinderne glade for. Vi andre var glade for at man kunne få lidt koldt at drikke…
Om aftenen var vi på Gourmet restaurant i havnen. Det var bare lækker mad.. We LIKE!



Lækker mad

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *