13 til 16 Juli: Ferie i Avignon

 

Vi valgte at blive i Avignon i 3 dage, for vi syntes at det så ud til at være en utrolig flot by.  Det er her at Paven boede i 75 år for rigtig mange år siden.  Der er bygget et rigtig flot Pave slot til lejligheden. Det mente vi at vi skulle se.  Da vi ankom til slottet, fik vi hver en tablet og høretelefoner. Det var til at bruge på en virtuel tur igennem slottet. Blandt andet kunne man se hvordan det har set ud i hvert rum, da Paven boede der.. Helt fantastisk oplevelse, som man ikke skal snyde sig for hvis man er på de kanter..

‘Og man skal jo ikke glemme at der var VM Finale i fodbold mens vi var i byen. Det i sig selv var en kæmpe oplevelse. Helt vildt at se de mange udklædte fans fra Frankrig.

Og det gode var jo at Frankrig vandt finalen over Kroatien.

 

Så er der finale i WM

 

 

12 til 13 juli. Valence til Avignon

Efter et par skønne dage i Valence, var det tid til at komme vider,  vi skulle  til Saint-Etienne-des-Sorts længer nede af floden. Vi skulle sejle 92 km  så det var en lang tur og en lang dag.

 

Vi forlader Valence

Vi skal på turen igennem 4 sluser, med den højeste sænkning er 23 meter. 23 meter er rigtig meget når man sidder i en lille sejlbåd.

Turen gik forbi en stor klippe med en masse huler formationer, denne store klippe ligger i  Soyons. Her har mennesker og dyr boet og levede i mere end 150.000 år.

 

Soyon’s klippe formation

Det var også på denne del af vores tur, at der kom flere og flere hotelskibe. De er mega store og giver nogle ret vilde bølger.

Her endnu en sluse, vi er ved at være helt gode til det.

Det er også noget nemmer når man er 4 personer om opgaven.

 

 

 

 

 

 

Vi havde planlagt at skulle overnatte i Viviers, for at se byen, som var en del af Romerriget. Men desværre fik vi af en anden sejler at vide at man har lukkede havnen for renovering. Det betød at vores tur blev noget længer en først planlagt. Men sådan er det når man sejler på kanalerne, det er ikke altid at man kan det man planlægger.

Det er på dette strækning at vi skulle igennem den sluse med den højeste slusning på 23  meter. Slusen hedder Bollene.  Når man sejler ind i slusen ligner den alle andre sluser, man sejler ind og får fat i en flydepullert, slukker motoren og venter. Efter få minutter, lukker sluseporten og man begynder at sluse nedad. Det tager 7 minutter at sluse 23 meter ned, det går bare stærkt. Når man ligge nede i bunden med 23 meterhøje slusevægge, føler man sig noget lille.

Vi nærmer os bunden
Så skal vi snart ud

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var en helt utrolig oplevelse at komme igennem Bollene slusen..

Lige efter slusen lå vores overnatningssted i Saint-Etienne-des-Sorts. Hyggeligt lille sted med kun 2 pladser til overnatning.

Dagen efter skulle vi kun sejler 47 km ind til Avignon.  Vi kom først afsted kl. 9, da vi sov lidt længer end normalt. Vi havde super fedt vejr med masse af sol og ingen skygge :-(..   og vi var godt trætte af solen da vi kom frem.. Der var mange både i havnen, så vi måtte ligge uden på en anden fastligger. Vi fik fortøjret og tog vores ankomst øl  i byen fordi her var skygge.

Indsejling til Avignon

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den gamle bro

 

9 – 10 Juli: Lyon til Valence, Sejlads på Rhonen

Vi havde hjemme fra Danmark aftalt, at min bror Finn og hans kone Britt skulle komme til Lyon for at sejle med i en uge.
Vejret var skønt, ca. 30 grader, og vi var klar til at sejle den første tur fra Lyon til les Roches-de-Condrieu. En lille tur på 45 km.

Musee de Confluence

Pierre-Benite

Vi skulle nu begynde at sejle på Rhonen. Vi havde hørt mange historier om strøm og meget trafik, så vi var noget spændte… Men men men der er intet at være bange for, det er næsten lige som at sejle på Saone; Kun lidt strømhvirvler efter sluser, og ellers generelt ca. 1 knobs medstrøm.
Vi kommer til den første sluse efter kun 4 km på Rhonen, Pierrew-Benite hedder den og den er vældig stor. 190 m * 11,40m og vi sænkes med 11 meter.
PIerre-Benite sluse

Pierre- Benite sluse

Der er i alt 14 sluser til Port Saint Louis. Det er lige til at overkomme, når vi tænker på de 247 sluser vi havde sidste år.
Vi kom afsted fra Lyon kl. 12.45 og var fremme kl. 18.45. Vores nye gaster fik sig et par timers søvn på turen – de havde kørt direkte fra Danmark i bil, så de var lidt trætte. Det forstår man godt.
Når vi kommer i havn, skal vi altid lige have en fortøjnings øl.. Desuden blev det også til en badetur i floden, da det havde været en varm dag.
Les Roches-de-Condrieuer en lille Fransk flodby med 1900 indbygger og en skøn lille havn. Der vil vi gerne tilbage til igen, og måske ligge flere dage…

les Roches-de-Condrieu
Udsigt fra båden

les Roches-de-Condrieu
Aftenstemning

Næste dag var vi tidligt oppe og afsted, vi skulle sejle 70 km til Valence. Der skulle passeres 3 sluser, som hver skulle sænke os med 12 til 15 meter. >Det er jo dejligt at det kun går nedad i sluserne, det er noget nemmere. Desuden er det med flydepullerter, så det er det rene svir!
Vi passerede det ene vindistrikt efter det andet. Helt fantastisk, hvor mange vinmarker her er. Det var høj sol og ingen skyer men med lidt vind.
Havnen i Valance er kun 1,6 meter dyb, og da vi stikker 1,56 var der ikke meget plads. Vi var lige nede og mærke bunden en gang.
På vej til Valence

Havnen ligger et stykke vej uden for bycentrum, så vi måtte gå den lange vej langs floden ind til byen. Valence er en utrolig smuk by med en kæmpe park man skal igennem, når man kommer fra floden. Inden i centrum er der en stor gågade med mange butikker, det var kvinderne glade for. Vi andre var glade for at man kunne få lidt koldt at drikke…
Om aftenen var vi på Gourmet restaurant i havnen. Det var bare lækker mad.. We LIKE!



Lækker mad

Nijmegen -> Venlo. Waal samt Maas kanal og flod

Kl. 7:00 – 14:30. 75 km. Tre sluser, den ene åben for lige gennemsejling, NN + 17,25 m.

Afgang kl. 7, og straks gjaldt det om at være vågne: Masser af store pramme i begge retninger på Waal! Men heldigvis kun nogle få km, så drejede vi fra til bagbord ned mod slusen til Maas-Waal kanalen. Vi kaldte op på VHF’en og kom ind i slusen med det samme. Det var en mærkelig sluse, fordi pullerterne sad forskudt, så vi kunne ikke bruge vores sædvanlige trick med at bruge samme pullert til for- og agterfortøjningen og så flytte dem opad efterhånden. Vi brugte en stige i stedet, og det gik fint – skulle også kun hæves ca. 2 m.

Ahhh, vi nød det smukke, rolige vand på kanalen. Dejligt solrigt vejr, og vi kunne rigge morgenmaden an. Næste sluse – Heumen – stod bare åben for gennemsejling. Det havde vi ikke set før, så der gik lidt tid, mens vi langsomt nærmede os slusen, før det gik op for os, at vi kunne se vandet gennem slusen på den anden side.

Vi tøffede stille derudaf og nød naturen og fik hilst på nogle forbisejlende og modgående motor- og speedbåde. Der er noget mere fritidsaktivitet her på Maas end der var på de tyske kanaler. Vi kom også forbi flere sommerhuse lige ned til kanalen, alle med deres egen lille speedbåd. Det så skønt ud, og nogle rigtig lækre huse ind imellem. – Dejligt at se at man bruger alt det dejlige vand og natur til noget! Til gengæld mødte vi blot to pramme på vores tur i dag.

Sidste sluse i dag var Sambeck, 3,25 m stigning. Vi kaldte op og kom ind sammen med to motorbåde. Stille og roligt, ingen panik 😊. Vi så en hel del små kabel/trækfærger, der krydsede Maas i pendulfart. Det gik også fint – vi passerede enten for eller agter, afhængigt af om de var i havn eller på vej over floden.

Vel ankomne i Venlo skulle vi tanke diesel – det var den primære grund til, at vi lagde til her. Vi måtte have fat i havnefogeden, men han mente, at han først var klar til at åbne for tankning i morgen kl. 10. Men så sagde kaptajnen ”nej, så sejler vi videre nu”, og så kunne det pludselig godt lade sig gøre at få fyldt tanken! Så vi fik fyldt tre 20-liters dunke og har nu i alt ca. 200 l diesel at gøre godt med – svarende til ca. 1000 km’s sejlads. Og da vi nu, efter beregning, er nået ca. halvvejs til Saint Jean de Losne (750 km), ser det fornuftigt ud.

Havnefogeden ønskede os flyttet til en anden, mere ”disket” plads, så det gjorde vi selvfølgelig. Her lå vi godt, og besluttede at tage en badetur bag båden – der var masser af andre, der badede fra et klubhus ved havnen. Det var dejligt varmt (28 gr.) og vandet 22 gr. – virkelig skønt! Vi besluttede, at Gabbi også trængte til at blive kølet af. Hun døjer med varmen og er endnu ikke helt faldet til ro oven på Rhinens urolige vand, så hun trængte – selv om hun HADER vand 😉. Så hun blev løftet ned på badeplatformen, og kaptajnen tog hende med ud på dybt vand. Hun var IKKE begejstret, men fik svømmet lidt og var glad og tilpas, da hun kom op i båden igen. Hurtigt ned i båden under sengen, så hun kunne ligge og slappe af – afkølet.

Imens drog kaptajnen og jeg på langtur på vores cykler. Jeg har en meget fin cykel med tre gear, som jeg fik i fødselsdagsgave sidste år. Rigtig god at køre på. Kaptajnens er nok lidt anderledes 😊 – hjulene er halvt så store, og gearingen meget høj, så der skulle hjules godt, selv i 6. gear. Vi cyklede ind til Venlo centrum, en tur på 5-6 km, så vi fik rørt lårmusklerne. Belønningen var en stor isvaffel til hver. Vi slentrede lidt rundt i gågaderne – butikkerne var næsten alle lukket kl. 17 lørdag eftermiddag, men der var en masse caféliv foran det flotte, gamle rådhus.

Vel hjemme på båden igen var det tid til at brusebade (fine faciliteter på havnen), skifte olie (vi prøver lige endnu engang med SAE30 for at se om det bliver endnu bedre med gearskiftet), fylde vand på og så aftensmad.

Wesel -> Nijmegen. Rhinen / Waal

Kl. 7:00 – 12:00. 70 km. Ingen sluser, NN + 12 m.

Vi forlod Wesel kl. 7 for at begive os ud på Rhinens vilde våger. – Og det var vildt! Vi gik ca. 8 kt for 2000 omdrejninger – normalt giver det ca. 5½ kt. Altså en ret voldsom medstrøm, og masser af bølger!

Rhinen er fyldt med store fartøjer – pramme, sat sammen 2×3 (opstrøms) eller 3×2 (nedstrøms), der skubbes af store, kraftige både. Men det værste: man har ikke markeret med bøjer, hvor der er lavt vand! Dette resulterede i, at vi lige var inde og kysse bunden på et tidspunkt. Ikke rart – og hurtigt ud igen. Vi lærte, at det kræver stor opmærksomhed at sejle på Rhinen, specielt ved ”indersiden” af kurver, hvor strømmen er langsom og bundmaterialet derfor ophober sig.

 

 

Vi fik også oplevet en modsejlende pram med ”blå firkant” markering. Det betyder, at båden ønsker at passere om din styrbords-side. Vi lå jo selvfølgelig så langt mod styrbord som muligt, så vi ikke var i vejen for erhvervstrafikken, og der gik lige lidt tid, inden vi fandt ud af, hvad der var i gang, og derefter hurtigt fik flyttet os ud midt i floden. Men vi kom helskindet til Nijmegen Passagehafen en masse oplevelser rigere – og glade for, at vi det meste af tiden skal sejle på små, rolige kanaler!

 

Nijmegen er en hyggelig, gammel by (Hollands ældste) med fine indkøbsgader og mange gode caféer og restauranter. Vi fik shoppet og provianteret til et par dage og nød ellers varmen og at have en halv dag, hvor vi kunne slappe lidt af. Fik også lige støvsuget og bagt boller. Lørdag aften var der fest i gaden ved havnen, hvor hele byens ungdom samledes om et par interimistiske ”beach barer”. Vi lå dog nogenlunde fredeligt et godt stykke ude på broen.

 

 

 

 

 

 

 

Den første uge er gået, og vi nåede vores mål – Holland 😊.

1 Juli 2017

1. juli: Travemünde -> Lauenburg. Trave og Elbe-Lübeck Kanal

Kl. 7:15 – 19:30. 90 km. 6 sluser, NN + 4,0 m.

Op kl. 5, i bad og morgenmad, herefter afgang kl. 7:15. Desværre meget regnfuldt – ikke den store sommerfornøjelse . Vi hyggede os lidt med nogle store krydstogtskibe lige ved indsejlingen til Travemünde.

Travemünde

Turen igennem Lübeck var desværre ikke så smuk som håbet, pga. regn og dis.

 

Første sluse – Büssau [1½ m hævet]. Her fik vi noget ventetid fordi en polsk pram (”Regina”) skulle passere først. Vi lå og ventede en halv time, og to andre lystbåde (”sportsbote” på tysk) ankom inden Regina. Så skulle Regina lige sluses igennem og så blev det endelig vores tur. I alt ca. 45 min’s ventetid. Det virkede lidt, som om slusevagten lige skulle demonstrere, at lystbådene har laveste prioritet – vi kunne sagtens være nået igennem før ”Regina” – også uden at den havde behøvet vente. Nå, det er jo dem, der bestemmer 😊. Det gik ok at komme igennem vores første sluse – vi fik prøvet det og var snart klar til næste.

 

Efter Büssau fortsatte vi i convoy med de to andre lystbåde – en svensk sejlbåd på vej til Middelhavet og en tysk motorbåd fra Hamburg, nok på vej hjem. 

Næste sluse var Krummesse. Vi har nu lært at lægge til i slusen, og desuden hvordan det er smartest at starte op igen, når vi skal ud: Start motoren når bommen foran slusen går op/eller ned, smid fortøjningerne når der bliver grønt lys (eller når båden foran lægger fra 😉). Gabbi får sig også en lille tissetur i disse små sluser – bliver sat i land med snoren på, så hun kan tisse i græsset – og så tilbage på båden. Fungerer fint.

 

Vi bruger meget lange tov (30 m). Det kan lade sig gøre rimeligt, men vi oplevede også, hvad der kan gå galt! I slusen Donnerschleuse, hvor vi skulle hæves omkring 4 m, fortøjede vi både for og agter til samme pullert. Pga. de lange tov lægger vi dem dobbelt igennem, så det er nemmere at trække tilbage igen; Desværre med det resultat, at tovet låste sig selv. Der blev lidt panik, mens vandet i slusen steg, og vi ikke kunne få vores tovværk fri. Det endte med at vi løsnede tovenden på båden og trak det ”modsat” igennem. Lars klarede ærterne – men vi var meget tæt på at hente kniven og efterlade et godt, langt tov i slusen. Denne vigtige erfaring rigere drog vi lettede mod næste sluse. Det er ikke en ubetinget fordel med meget lange tov!

Vi har opdaget, at vi desværre har lidt motorvrøvl. Når motoren er varm, har den svært ved at finde tilbage i gear, når der har været gearet ned. Vi må næsten op i fulde omdrejninger, før den sætter i gear med et ordentligt ”DUNK”. Måske vi er nødt til at få serviceret motoren. Det var ikke lige det, vi havde regnet med – den er blevet efterset lige før vi tog fra Holbæk. Og vi er rimeligt afhængige af den. Selv om vi har monteret Dinghy’ens påhængsmotor, så vi kan bruge den i nødstilfælde, var det nok ikke første dag, vi havde forventet at den skulle i gang. Vi håber det bedste…

Efter Mölln siger vi farvel til motorbåden fra Hamburg og fortsætter sammen med svenskerne mod slusen Witzeeze. På denne del af Elbe-Lübeck kanal ser vi både storke i en rede og store rovfugle. Masser af svaler og fuglesang. Det er klaret lidt op og er smukt, fredfyldt og frodigt at sejle på kanalen.