Namur -> Givet. Maas

[et_pb_section admin_label=”section”]
[et_pb_row admin_label=”row”]
[et_pb_column type=”4_4″]
[et_pb_text admin_label=”Text”]
Kl. 6:45 – 15:30. 50 km. Ti sluser, NN + 71,16 m.

Igen en tidlig morgenstund, men i dag er sejlertøjet desværre i brug, for første gang siden Nordtyskland – det er tisseregnvejr og skyerne ligger tungt og lavt. Allerede kl. 8 har vi passeret de første to sluser – de er små og hæver os et par meter ad gangen

 

Kl. 10.30 har vi rundet 5. sluse, Houx – det er en effektiv dag 😊…so far. 6. sluse er Dinant – igennem kl. 11. Dinant ser ud til at være en spændende og smuk by; flot kirke og Citadel. Her må vi tilbage til! I det hele taget er det rigtig smukt at sejle her igennem Ardennerne.

 

  1. sluse er grænsen til Frankrig – Les 4. cheminees. Her skal man ringe op og melde sin ankomst, så det gør vi selvfølgelig. Vi får at vide, at køb af vignetten til sejlads i Frankrig samt lån af remote control til sluserne sker i selve slusen – mens man sluses. Så jeg pakker vores papirer i tasken og kravler op ad stigen til sluseområdet. I forbindelse med købet af vignetten spørger de, om vi skal til Middelhavet. ”Ja”, svarer jeg. ”Kanalen fra Verdun og sydpå har kun 1,5 m vand”, siger slusemesteren. ”Den har været helt lukket, men er lige åbnet for begrænset trafik”. Det var den vej, vi havde planlagt at sejle, men vi stikker 1,56, så…… hvad gør en klog (som min tante ville have sagt).

Vi sejler ind til den lille havn i Givet og overvejer, om vi skal tage den alternative vej via Ardenner kanalen i stedet – her er pt 1,7 m vand, så det burde være ok for os. Vi har talt med et tysk par, som planlægger at gøre det samme. Men vi har ingen kort over den rute.

Vi har ellers nydt sejlturen i dag rigtig meget. Det er gået fint i sluserne, som vi næsten har haft for os selv. På trods af vejret har det været virkelig smukt med de høje ”bjerge”, frodighed og flotte borge, slotte og huse langs floden. Men glæden tager noget af, når vi nu endnu engang må ændre planerne. Vi har jo ikke så meget tid at gøre godt med.

Læring: Det er en god idé at have en plan B og C – hav styr på alternative kanaler, man kan tage, hvis førsteprioriteten bliver umulig. Og hav kort til disse!

dav

[/et_pb_text]
[/et_pb_column]
[/et_pb_row]
[/et_pb_section]

Kanne -> Namur. Albert Kanal og Maas

Kl. 6:45 – 18:00. 80 km. Fire store sluser, NN + 48,2 m.

Afgang kl. 6:45 i en flot, solrig morgen – dog køligere end de foregående dage. Vi sejlede forbi Fort Eben- Emael og Lanaye slusen, som vi skulle have været igennem, hvis vi var kommet via Juliana-kanalen. Vi sejler pt. på grænsen mellem Belgien og Holland. Liege er en stor by set fra søsiden. Vi sejler længe under fine, gamle broer – det er dog lidt uroligt at sejle på Meuse, så Gabbi er ikke helt tryg.

Første sluse – Ivoz-Ramet – kl. ca. 10:30. Hæver 4,45 m. Vi benyttede den velkendte metode med to om samme stige/pullert samt to bådshager. Vi var i slusen sammen med en stor pram og en schweizisk motorbåd. Det ser ud til, at det store, nye slusekammer ikke er i brug – de bruger kun ”det lille”.

Næste sluse, Ampsin-Neuville (4,7 m op), kl. 12:30. Vi fulgtes med de to samme både og kom fint igennem. MEN pas på strømhvirvlerne fra prammene, når de gearer op/ned/frem/tilbage – det er drilagtigt. OG pas også på strømhvirvlerne, når slusen fyldes – der skal holdes godt fast i tovværk og bådshager. Ved Ampsin-Neuville så det også ud til at kun et enkelt slusekammer var i brug. Det virker ikke som samme effektivitet som i de tyske sluser – eller måske afvikler de sommerferie 😊.

Her syd for Maastrict er landskabet mere bakket, og efterhånden som vi nærmer os Namur træder klipperne frem langs floden. Kl. 15 nåede vi Andenne Seilles slusen, der hæver os 5,35 m. Her var den schweiziske drejet fra, men til gengæld var en stor 85m pram sejlet op, så vi skulle ind i slusen sammen med to store pramme. Den største lå til bagbord, og den mindste plus vi lå til styrbord. DET er bare det værste ved sluser: Den store pram til bagbord lå hele tiden i tomgang og gassede med jævne mellemrum op for at holde sig på plads i slusen – altså gad ikke fortøje. Det kræver alle kræfter – både af mental og fysisk karakter – at holde sin sejlbåd (skildpadde på ryggen) på plads i dieseldampe og strømhvirvler… men det gik godt endnu engang.

Vi holdt lige en kort tissepause for Gabbi, inden vi tøffede videre mod dagens sidste sluse, Grands Malades ved Namur, som vi nåede kl. 17. Alene i slusen og hævet 3,85 m. Vi kunne lige nå en hurtig proviantering inden butikkerne lukkede kl. 19 – aftensmaden blev en stegt kylling fra den lokale slagter. Lækkert!

Maasbracht -> Kanne (Yakan). Wessem-Nederweert og Zuid Willemsvaart

Kl. 7:00 – 20:00. 75 km. Seks sluser, NN + 29,85 m.

Ændrede planer. Vi kaldte op til Maasbracht slusen her mandag morgen, og de kunne bare fortælle, at vi heller ikke kunne komme igennem Juliaana kanalen i dag – ikke noget om, hvornår der ville være åbent. Så vi har besluttet at sejle en alternativ vej via Wessem-Nederweert kanal og Zuid WIllemsvaart, som vi har googlet os frem til skulle være min. 1,9 m dyb og ca. 25 km længere end Juliaana kanal. Spændende!

Eneste sluse på Wessem-Nederweert kanal, som vi skal igennem, er Panheel (7,85 m stigning). Efter ca. 10 km drejer vi mod bagbord ned ad Zuid Willemsvaart og kommer straks til ”Sluis 15” ved Nederweert (stigning 5 m). Efter denne sluse prøver vi noget nyt: En bro, der skal åbnes! Vi ligger bag en pram, og i byen Weert er der endnu en bro, der skal åbnes. Vi må her vente ca. en halv time på brovagten.

Vi passerer sluse 16 (Weert, 2 m’s stigning) og ved sluse 17 (Lozen, 2,9 m) lægger vi til og venter, sammen med tre andre småbåde. Slusevagten kommer hen til os og fortæller, at det er en ret ”heavy” sluse, og at det nok er bedst, at vi ikke går ind først. Han aftaler med alle både – og vi skal gå ind som nummer tre. I alt kom seks både ind i slusen, så den var godt pakket. Slusevagten kom rundt og hjalp alle på plads med fortøjningerne og fortalte samtidig, at vi i næste sluse ved grænsen til Belgien kunne købe vignetten til belgisk kanalsejlads.

I næste sluse 18 (Bocholt, 1,9 m) kom vi tre både ind. Vi fik lagt til og så var det ellers op til vagterne i slusehuset og registrere. Jeg startede med at beklage, at jeg ikke taler flamsk – men det havde de fuld forståelse for: ”Vi er jo mindretalssprog, ligesom dansk 😊”. Jeg fik en lang, hyggelig snak (på engelsk) med den ene af vagterne, som skulle på ferie i Kolding. Ikke i båd – dem så han rigeligt af i hverdagen… De var virkelig søde. Jeg fik købt vores vignet (40 Euro), og så går det ellers derudaf – 40 km – før de sidste sluser på Zuid Willemsvaart.

Fakta om Albert kanal:

Første spadestik blev taget af Albert den Første på 100-året for Belgiens dannelse. I 1939 blev kanalen indviet af Kong Leopold III (Belgien) og Dronning Elizabeth (England), men pga. krigen og tyskernes invasion blev næsten alle broer sprængt, så kanalen ikke kunne anvendes. Kanalen blev først åbnet igen i 1946.

Fort Eben-Emael – ”uindtageligt fort” – blev bygget til forsvar af Belgiens østlige grænse. Det blev indtaget af tyskerne 10-11. maj 1940 vha. svævefly og hulladninger.

 

Vi har været undervejs i 7½ time og sejlet 40 km med en del ventetid ved sluser og broer. Vi får slappet lidt af begge to, og ca. kl. 18 når vi sluse 19 (Neerhaven, 8,5 m nedad) og lige efter sluse 20 (Lanaken, også 8,5 m ned) – de ligger med bare en km’s mellemrum. Vi er helt alene på Kanaal Briegden-Neerhaven. Igen en rigtig hjælpsom slusevagt, der lige spørger lidt til skibet og derefter lover at kalde sin kollega ved næste sluse, så han kan gøre klar til os. De to sluser er ens: vi fortøjede til en wire og stigen – det gik fint.

Vel ude på Albert Kanaal går turen nu vest om Maastrict i stedet for igennem, som den oprindelige plan lød. Kl. 20 når vi Jachthafen Yahan i Kanne, efter en flot men lidt urolig tur på Albert Kanalen; vi får igen selskab af de store pramme. Albert kanalen grænses af stejle klippeskrænter med mange huler ind i siderne – dog afspærrede. Havnen er dejligt rolig med flotte faciliteter – bliver godt med et varmt brusebad og lidt mad

Venlo – Maasbracht. Maas floden

Kl. 6:45 – 11:30. 35 km. To sluser, NN + 27,2 m.

Søndag morgen, ferie, og alligevel ringer vækkeuret kl. 6.00 – han er hård, kaptajnen 😉. Vi kastede fortøjningerne kl. 6.45 og drejede mod styrbord – sydpå! Efter ca. 10 km nåede vi Belfeld-slusen med en stigning på 3,25 m. Vi kaldte op på VHF’en og kom igennem med det samme – midterste slusekammer. Der gik lige en pram ud i modsatte retning.

Efter slusen – som gik godt endnu engang – fik kahyts(jom)fruen rettet morgenmaden an: det sædvanlige, yoghurt eller skyr med frisk frugt, hjemmebagte boller med ost, marmelade… og Nutella 😊.

Heel sluse nåede vi kl. 10.30 – vi kunne gå lige ind i styrbords slusekammer. Desværre oplevede vi materiel skade i denne sluse. Den ene cykels pedal stak uden for båden, og da vi gled langs slusevæggen sad pedalen kortvarigt fast, hvilket resulterede i en knækket scepterfod. Øvøvøv ☹. Vi skulle have lagt til i siden modsat cyklerne, og den anden cykel, der kan slå pedalerne ind, skulle have stået yderst mod søgelænderet. Nå, det var en lærestreg – og en ny scepterfod skal bestilles hjem fra Beneteau i Frankrig. Ellers en fin sluse med hævepullerter, og en stigning på 6,7 m.

Næste sluse er Maasbracht. Vi nærmer os i fin stil, kalder op til slusevagten og… får at vide, at vi ikke kan komme igennem til Maastricht, så slusen er lukket! Vi prøver at spørge lidt ind til hvorfor osv., men slusevagten er ikke så god til engelsk og er ikke meget for at kommunikere mere med os. Så vi lægger til i Passanterhaven i Maasbracht og får her talt med nogle af de andre sejlere. De siger, at en bro er gået i stykker og forventes åbnet mandag eller tirsdag. Hmmm. Vi googler lidt og finder ud af, at en af sluseportene i den nye sluse i Limmel er gået i stykker i fredags (7. juli). Vi ser på billeder, at porten simpelthen er ”gået af hængslerne” De knokler nok med at reparere den her i weekenden. Lige nu er der forventet åbning mandag (iflg. nettet), men havnefogeden i Maasbracht – med de blå cowboystøvler 😊 – mener måske først onsdag. Vi må være tålmodige!!

Rigtig venlig havnefoged, alle faciliteter, dejligt sommervejr og tæt på indkøb – vi må holde lidt ferie 😉. Heldigvis ser vores kaptajn som vanligt lyst på tilværelsen: ”Det var da godt, vi ikke lå inde i slusen, da den gik i stykker” og ”Vi bruger jo ikke noget diesel, mens vi ligger her” er nogle af hans positive vinkler på vores ufrivillige pause i Maasbracht 😉.

Nijmegen -> Venlo. Waal samt Maas kanal og flod

Kl. 7:00 – 14:30. 75 km. Tre sluser, den ene åben for lige gennemsejling, NN + 17,25 m.

Afgang kl. 7, og straks gjaldt det om at være vågne: Masser af store pramme i begge retninger på Waal! Men heldigvis kun nogle få km, så drejede vi fra til bagbord ned mod slusen til Maas-Waal kanalen. Vi kaldte op på VHF’en og kom ind i slusen med det samme. Det var en mærkelig sluse, fordi pullerterne sad forskudt, så vi kunne ikke bruge vores sædvanlige trick med at bruge samme pullert til for- og agterfortøjningen og så flytte dem opad efterhånden. Vi brugte en stige i stedet, og det gik fint – skulle også kun hæves ca. 2 m.

Ahhh, vi nød det smukke, rolige vand på kanalen. Dejligt solrigt vejr, og vi kunne rigge morgenmaden an. Næste sluse – Heumen – stod bare åben for gennemsejling. Det havde vi ikke set før, så der gik lidt tid, mens vi langsomt nærmede os slusen, før det gik op for os, at vi kunne se vandet gennem slusen på den anden side.

Vi tøffede stille derudaf og nød naturen og fik hilst på nogle forbisejlende og modgående motor- og speedbåde. Der er noget mere fritidsaktivitet her på Maas end der var på de tyske kanaler. Vi kom også forbi flere sommerhuse lige ned til kanalen, alle med deres egen lille speedbåd. Det så skønt ud, og nogle rigtig lækre huse ind imellem. – Dejligt at se at man bruger alt det dejlige vand og natur til noget! Til gengæld mødte vi blot to pramme på vores tur i dag.

Sidste sluse i dag var Sambeck, 3,25 m stigning. Vi kaldte op og kom ind sammen med to motorbåde. Stille og roligt, ingen panik 😊. Vi så en hel del små kabel/trækfærger, der krydsede Maas i pendulfart. Det gik også fint – vi passerede enten for eller agter, afhængigt af om de var i havn eller på vej over floden.

Vel ankomne i Venlo skulle vi tanke diesel – det var den primære grund til, at vi lagde til her. Vi måtte have fat i havnefogeden, men han mente, at han først var klar til at åbne for tankning i morgen kl. 10. Men så sagde kaptajnen ”nej, så sejler vi videre nu”, og så kunne det pludselig godt lade sig gøre at få fyldt tanken! Så vi fik fyldt tre 20-liters dunke og har nu i alt ca. 200 l diesel at gøre godt med – svarende til ca. 1000 km’s sejlads. Og da vi nu, efter beregning, er nået ca. halvvejs til Saint Jean de Losne (750 km), ser det fornuftigt ud.

Havnefogeden ønskede os flyttet til en anden, mere ”disket” plads, så det gjorde vi selvfølgelig. Her lå vi godt, og besluttede at tage en badetur bag båden – der var masser af andre, der badede fra et klubhus ved havnen. Det var dejligt varmt (28 gr.) og vandet 22 gr. – virkelig skønt! Vi besluttede, at Gabbi også trængte til at blive kølet af. Hun døjer med varmen og er endnu ikke helt faldet til ro oven på Rhinens urolige vand, så hun trængte – selv om hun HADER vand 😉. Så hun blev løftet ned på badeplatformen, og kaptajnen tog hende med ud på dybt vand. Hun var IKKE begejstret, men fik svømmet lidt og var glad og tilpas, da hun kom op i båden igen. Hurtigt ned i båden under sengen, så hun kunne ligge og slappe af – afkølet.

Imens drog kaptajnen og jeg på langtur på vores cykler. Jeg har en meget fin cykel med tre gear, som jeg fik i fødselsdagsgave sidste år. Rigtig god at køre på. Kaptajnens er nok lidt anderledes 😊 – hjulene er halvt så store, og gearingen meget høj, så der skulle hjules godt, selv i 6. gear. Vi cyklede ind til Venlo centrum, en tur på 5-6 km, så vi fik rørt lårmusklerne. Belønningen var en stor isvaffel til hver. Vi slentrede lidt rundt i gågaderne – butikkerne var næsten alle lukket kl. 17 lørdag eftermiddag, men der var en masse caféliv foran det flotte, gamle rådhus.

Vel hjemme på båden igen var det tid til at brusebade (fine faciliteter på havnen), skifte olie (vi prøver lige endnu engang med SAE30 for at se om det bliver endnu bedre med gearskiftet), fylde vand på og så aftensmad.

Wesel -> Nijmegen. Rhinen / Waal

Kl. 7:00 – 12:00. 70 km. Ingen sluser, NN + 12 m.

Vi forlod Wesel kl. 7 for at begive os ud på Rhinens vilde våger. – Og det var vildt! Vi gik ca. 8 kt for 2000 omdrejninger – normalt giver det ca. 5½ kt. Altså en ret voldsom medstrøm, og masser af bølger!

Rhinen er fyldt med store fartøjer – pramme, sat sammen 2×3 (opstrøms) eller 3×2 (nedstrøms), der skubbes af store, kraftige både. Men det værste: man har ikke markeret med bøjer, hvor der er lavt vand! Dette resulterede i, at vi lige var inde og kysse bunden på et tidspunkt. Ikke rart – og hurtigt ud igen. Vi lærte, at det kræver stor opmærksomhed at sejle på Rhinen, specielt ved ”indersiden” af kurver, hvor strømmen er langsom og bundmaterialet derfor ophober sig.

 

 

Vi fik også oplevet en modsejlende pram med ”blå firkant” markering. Det betyder, at båden ønsker at passere om din styrbords-side. Vi lå jo selvfølgelig så langt mod styrbord som muligt, så vi ikke var i vejen for erhvervstrafikken, og der gik lige lidt tid, inden vi fandt ud af, hvad der var i gang, og derefter hurtigt fik flyttet os ud midt i floden. Men vi kom helskindet til Nijmegen Passagehafen en masse oplevelser rigere – og glade for, at vi det meste af tiden skal sejle på små, rolige kanaler!

 

Nijmegen er en hyggelig, gammel by (Hollands ældste) med fine indkøbsgader og mange gode caféer og restauranter. Vi fik shoppet og provianteret til et par dage og nød ellers varmen og at have en halv dag, hvor vi kunne slappe lidt af. Fik også lige støvsuget og bagt boller. Lørdag aften var der fest i gaden ved havnen, hvor hele byens ungdom samledes om et par interimistiske ”beach barer”. Vi lå dog nogenlunde fredeligt et godt stykke ude på broen.

 

 

 

 

 

 

 

Den første uge er gået, og vi nåede vores mål – Holland 😊.

Datteln sluse -> Wesel. Wesel-Datteln-kanal

Kl. 6:00 – 16:30. 65 km. 6 sluser (Datteln 7,5 m, Ahsen 7,5 m, Flaesheim 4 m, Dorsten 9 m, Hünxe 6 m og Friedrichfeld 11 m. I alt – 44 m), NN + 12 m.

Gabbi vækkede os tidligt, da hun skulle tisse, så vi kom hurtigt op og afsted. Vi ringede vagten ved Datteln slusen op, men desværre misforstod jeg ham, så vi endte med at måtte vente. Oveni havde vi lagt til et forkert sted, hvilket slusevagten fortalte det skib, der var på vej ud af slusen i vores retning. Så jeg ringede op igen og undskyldte for misforståelsen og mit dårlige skoletysk. ”Die gute Frau” blev tilgivet, og vi kom igennem slusen med næste pram.

Det gik heldigvis fornemt i slusen – det kører for os i øjeblikket. I en nedadgående sluse er det nemmest at fortøje til pullerten på land med lange tovværk – dvs. så lange, at de er mindst det dobbelte af slusnings­højden. Vi har fundet på at binde tovet på båden i stedet for at bruge en løkke – så er det nemt at binde op og trække den korteste ende af tovet ”hjem”, når det er afgang ud af slusen.

Fakta om Wesel-Datteln-kanal:

Kanalen blev åbnet i 1931. Den er 60 km lang og har en højdeforskel på ca. 41 m (afhængig af vandstanden i Rhinen), nedad fra Dortmund-Ems-kanal til Rhinen. Den blev primært anlagt som aflastning for Rhein-Herne-kanal, der ligger lidt sydligere. Kanalen måtte allerede i 1950’erne udvides med ekstra, større slusekamre.

I 2010 var slusen Friedrichfeld ved kanalens munding mod Rhinen den sluse i Tyskland, hvor der transporteredes mest gods – i alt 18,1 millioner ton. 

 

I dagens 4. sluse var vi inde sammen med to store, 85 m lange pramme. Slusen er i alt 220 m lang, så der var ikke meget plads til os bagerst. Prammen lige foran os lod motorerne køre, hvilket betød en masse strømhvirvler i vandet, så jeg måtte holde fast i tovet af alle kræfter for at holde båden ind til slusevæggen. På et tidspunkt bad slusevagten heldigvis prammen om at slukke motorerne. Skønt! – Så lå vi roligt og kunne lade os fire ned med vandet.

I næste sluse måtte vi også ind sammen med de to store pramme fra ”Eistank”, men det gik fint. Nu kender vi også til eventuelle problemer med strømhvirvlerne. Vi valgte dog at holde en lille tissepause for Gabbi før dagens sidste sluse – så vi kunne undgå Eistank’s selskab. Det lykkedes næsten… vi kom igennem med den ene af prammene – noget mere behageligt med bedre plads i slusen.

Vi har en fornemmelse af, at den store manddomsprøve langs kanalen er at      kaste sig ud og svømme over kanalen lige foran de store pramme. Det ser mega farligt ud! Vi oplever også flere gange, at store drenge springer i kanalen fra broerne lige foran eller bag vores båd. Vi krydser hver gang fingre for, at de har styr på timingen, så de ikke rammer lige ned på båden…

Så var vi pludselig på Rhinen… 3 km/t medstrøm – det var nyt! Vi lagde til i Wesel Yachtclub – en hyggelig, beskyttet havn, men dog kun 1,8 m dyb ved (tror vi) laveste vandstand. Og der er plads til højvande – flydebroerne er koblet til ca. 8 m høje pæle, lige som vi har set det i Normandiet.

I morgen forventer vi at nå Holland 😊.

Recke liggeplads -> Datteln sluse. Dortmund-Ems-kanal

Kl. 6:30 – 17:30. 95 km. 1 sluse (Münster + 6 m), NN + 56 m.

Igen tidligt op og afsted – vi har jo et mål om at nå Holland på en uge. Lidt overskyet, men lunere end før. Rolig nat uden forstyrrelser. Op ad dagen når vi rigtige sommertemperaturer på 28-30 grader og masser af solskin.

 

Vi skal igennem en enkelt sluse ved Münster. Vi måtte vente en enkelt ”slusegang”, fordi to store pramme skulle igennem først, men efter ca. ½ time kom vi igennem. 6 m’s stigning, og samarbejdet i slusen kører perfekt.

Desværre havde vi igen problemer med VHF’en – forbindelsen ”hakker”, så vi ikke kan høre hvad slusevagten siger. Lidt pinligt. Men vi ringer op på mobilen i stedet og får at vide, at vi kan ringe igen ved næste grønne lys. Det gør vi så, og får lov at komme igennem.

Fakta om Dortmund-Ems-kanal:

Kanalen er 223 km lang og løber fra Dortmund i syd til Ems/Nordsøen i nord. Den blev bygget på 7 år og færdiggjort i 1899 under Kejser Wilhelm II, som de første af de store anlægsprojekter i Tyskland under industrialiseringen. 

Den udbygges kontinuerligt, senest er slusen i Münster udbygget i 2014 med et nyt slusekammer på 12,5 x 190 m. I 2010 passerede 15.000 skibe med en samlet tonnage på 12,4 millioner ton slusen.

Kl. 17.30 ankom vi til en lille liggeplads lige før Datteln slusen. Vi fik fortøjet og hankede op i rygsækken for at få provianteret. Ca. 1 km til en stor, fin Aldi, og nu har vi mad til tre dage igen. Det eneste der mangler her er et varmt brusebad. Måske må vi en tur i kanalen – ellers bliver det etagevask.

Det bliver en fantastisk aftenbadetur i kanalens 20 grader varme vand, og med shampoo og badesæbe. Dejligt friskt! Vi nåede også en aftengåtur med Gabbi i det fuldstændig fantastiske vejr: vindstille, 24 grader, kanalen som et spejl. Den gamle bådudstyrsbutik var lukket – den lå lige på hjørnet af Dortmund-Ems-kanal og Wesel-Datteln-kanal. Her burde ligge et Bed&Breakfast med et par bådepladser, kanoudlejning og kanalrundfart i sluserne. De gode idéer står i kø sådan en skøn aften 😉.

 

Hannover -> Recke liggeplads. Mittellandkanal

Kl. 6:45 – 21:45. 150 km. Ingen sluser, NN + 50 m.

Afgang i flot morgen – sol, let diset og køligt. Vi har fint vejr hele dagen, men en del modvind. Vi valgte at sejle med kalechen på – det gik rigtig fint, ingen problemer.

Ved Steinhuder Meer ser vi en stor høj (nærmest a la Tablemountain i Cape Town). Det viser sig at være en ”Potash producing mine”, hvor der udvindes ”potassium and magnesium containing fertilisers”.

Efter nogle timer krydser vi floden Weser ved Minden. Tre sluser regulerer niveauforskellen på ca. 13 m. Det er en speciel oplevelse at sejle hen over en flod 13 m nede!

Vi sejler på grænsen mellem dallandet i nord og højlandet syd for Mittellandkanal.

Det var en dag helt uden sluser, så det var en meget nem og afslappende tur, hvor vi kunne skiftes til at styre og slappe af. Dog – vi fik sejlet 15 timer, 150 km, så vi var godt brugte, da vi ankom til Recke liggeplads kl. 21:45.

Hurtig aftensmad, afrigning og planlægning af morgendagens tur på Dortmund-Ems kanalen.