Kl. 6:00 – 16:30. 65 km. 6 sluser (Datteln 7,5 m, Ahsen 7,5 m, Flaesheim 4 m, Dorsten 9 m, Hünxe 6 m og Friedrichfeld 11 m. I alt – 44 m), NN + 12 m.
Gabbi vækkede os tidligt, da hun skulle tisse, så vi kom hurtigt op og afsted. Vi ringede vagten ved Datteln slusen op, men desværre misforstod jeg ham, så vi endte med at måtte vente. Oveni havde vi lagt til et forkert sted, hvilket slusevagten fortalte det skib, der var på vej ud af slusen i vores retning. Så jeg ringede op igen og undskyldte for misforståelsen og mit dårlige skoletysk. ”Die gute Frau” blev tilgivet, og vi kom igennem slusen med næste pram.
Det gik heldigvis fornemt i slusen – det kører for os i øjeblikket. I en nedadgående sluse er det nemmest at fortøje til pullerten på land med lange tovværk – dvs. så lange, at de er mindst det dobbelte af slusningshøjden. Vi har fundet på at binde tovet på båden i stedet for at bruge en løkke – så er det nemt at binde op og trække den korteste ende af tovet ”hjem”, når det er afgang ud af slusen.
Fakta om Wesel-Datteln-kanal: Kanalen blev åbnet i 1931. Den er 60 km lang og har en højdeforskel på ca. 41 m (afhængig af vandstanden i Rhinen), nedad fra Dortmund-Ems-kanal til Rhinen. Den blev primært anlagt som aflastning for Rhein-Herne-kanal, der ligger lidt sydligere. Kanalen måtte allerede i 1950’erne udvides med ekstra, større slusekamre. I 2010 var slusen Friedrichfeld ved kanalens munding mod Rhinen den sluse i Tyskland, hvor der transporteredes mest gods – i alt 18,1 millioner ton.
I dagens 4. sluse var vi inde sammen med to store, 85 m lange pramme. Slusen er i alt 220 m lang, så der var ikke meget plads til os bagerst. Prammen lige foran os lod motorerne køre, hvilket betød en masse strømhvirvler i vandet, så jeg måtte holde fast i tovet af alle kræfter for at holde båden ind til slusevæggen. På et tidspunkt bad slusevagten heldigvis prammen om at slukke motorerne. Skønt! – Så lå vi roligt og kunne lade os fire ned med vandet.
I næste sluse måtte vi også ind sammen med de to store pramme fra ”Eistank”, men det gik fint. Nu kender vi også til eventuelle problemer med strømhvirvlerne. Vi valgte dog at holde en lille tissepause for Gabbi før dagens sidste sluse – så vi kunne undgå Eistank’s selskab. Det lykkedes næsten… vi kom igennem med den ene af prammene – noget mere behageligt med bedre plads i slusen.
Vi har en fornemmelse af, at den store manddomsprøve langs kanalen er at kaste sig ud og svømme over kanalen lige foran de store pramme. Det ser mega farligt ud! Vi oplever også flere gange, at store drenge springer i kanalen fra broerne lige foran eller bag vores båd. Vi krydser hver gang fingre for, at de har styr på timingen, så de ikke rammer lige ned på båden…
Så var vi pludselig på Rhinen… 3 km/t medstrøm – det var nyt! Vi lagde til i Wesel Yachtclub – en hyggelig, beskyttet havn, men dog kun 1,8 m dyb ved (tror vi) laveste vandstand. Og der er plads til højvande – flydebroerne er koblet til ca. 8 m høje pæle, lige som vi har set det i Normandiet.
I morgen forventer vi at nå Holland 😊.
