Osloss -> Hannover. Mittellandkanal

Kl. 6:15 – 14:30. 85 km. 1 sluse (Anderten, -14,7 m), NN + 50 m.

Vi blev vækket kl. 5:30 af naboprammene, der kaldte hinanden over VHF’en (vi havde glemt at slukke den om aftenen). De drog tidligt afsted – og vi valgte at gøre det samme.

Kl. 6:15 lagde vi fra i en smuk, klar men kølig morgen. Efter 10 km og morgenmad drejede vi styrbords ind på Mittellandkanal. Kanalen er i gennemsnit 38 m bred og 4,5 m dyb… og indeholder altså ca. 170 m3 vand – PR. METER! Med sine 325 km indeholder den altså over 55 milliarder liter vand… lidt hovedregning fra morgenstunden.

Fakta om Mittellandkanal:

Kanalen er 325 km lang. Den vestlige del (frem mod Hannover) blev bygget i 1906 – 1916. Pga. uenighed mellem industrimagnaterne i vest og de store jordbesiddere i øst, måtte Kejser Wilhelm II gå på kompromis og nøjes med en kortere kanal. Ambitionen var ellers at forbinde alle de nord-sydgående floder i Tyskland, Rhinen, Ems, Weser, Elben og Oder, med en øst-vestgående kunstigt skabt kanal. Men man måtte vente indtil 1938 med at indvie det sidste stykke frem mod Magdeburg i øst.

Kanalen bliver hele tiden udvidet og kan nu klare skibe på 2000t og 110m’s længde

Vi overhalede en enkelt, langsom pram og mødte en masse modgående, men ellers ingen medgående på de 60 km frem mod Anderten slusen øst for Hannover. Da vi ankom til slusen lå en anden dansk sejlbåd og ventede. Vi kaldte op og fik lov til at sejle ind – heldige igen, ingen ventetid.

Slusen sænker os ca. 15 m. Det er en ”gammeldags sluse” (bygget i 1920’erne), hvor man skal flytte tovværket mellem pullerterne, efterhånden som vandet forsvinder nedad. Lars havde læst på lektien, så vi brugte det korte tovværk om samme pullert og brugte bådshagerne til at skubbe os fra i hver ende. Gik perfekt.

Desværre havde den anden båd ikke så godt styr på det. De bandt tovværket fast, så da vandet blev lukket ud af slusen, kom båden næsten op at hænge på kanten. Konen stod på land, og pludselig var der 6 m ned til båden. Det var for farligt at klatre ned ad den alt for glatte og slimede stige. Slusevagten stoppede slusningen og kom ned for at hjælpe. Manden fik fundet deres 30 m tovværk frem og fik båden fæstnet, mens konen måtte se til fra land. Hun måtte ud gennem slusetårnet og stige ombord igen uden for slusen. De fik sig en stor forskrækkelse, og var vist ikke helt forberedte på hvad der skulle ske, men heldigvis endte det hele godt.

Vores mål er Yachthafen i Hannover – det er nu hyggeligt at ankomme til en havn, hvor havnefogeden kommer hen og anviser plads og er meget interesseret i at fortælle om byen, havnen og omgivelserne. Selv på tysk forstod vi det hele 😊. Vi spurgte også til en butik, hvor vi kunne købe den specielle olie, vi ville bruge til gearet. Han fortalte om en autodele-butik, som lå ret tæt på havnen. Så vi drog afsted – og heldigvis havde de lige en liter SAE30 tilbage.

Nu fik Lars travlt med at skifte gear- og motorolie, mens fruen tog sig en dejligt, varmt brusebad på havnen. Der blev også tanket diesel og vand, så vi er nu klar til en lang dag på kanalerne i morgen.

1 Juli 2017

1. juli: Travemünde -> Lauenburg. Trave og Elbe-Lübeck Kanal

Kl. 7:15 – 19:30. 90 km. 6 sluser, NN + 4,0 m.

Op kl. 5, i bad og morgenmad, herefter afgang kl. 7:15. Desværre meget regnfuldt – ikke den store sommerfornøjelse . Vi hyggede os lidt med nogle store krydstogtskibe lige ved indsejlingen til Travemünde.

Travemünde

Turen igennem Lübeck var desværre ikke så smuk som håbet, pga. regn og dis.

 

Første sluse – Büssau [1½ m hævet]. Her fik vi noget ventetid fordi en polsk pram (”Regina”) skulle passere først. Vi lå og ventede en halv time, og to andre lystbåde (”sportsbote” på tysk) ankom inden Regina. Så skulle Regina lige sluses igennem og så blev det endelig vores tur. I alt ca. 45 min’s ventetid. Det virkede lidt, som om slusevagten lige skulle demonstrere, at lystbådene har laveste prioritet – vi kunne sagtens være nået igennem før ”Regina” – også uden at den havde behøvet vente. Nå, det er jo dem, der bestemmer 😊. Det gik ok at komme igennem vores første sluse – vi fik prøvet det og var snart klar til næste.

 

Efter Büssau fortsatte vi i convoy med de to andre lystbåde – en svensk sejlbåd på vej til Middelhavet og en tysk motorbåd fra Hamburg, nok på vej hjem. 

Næste sluse var Krummesse. Vi har nu lært at lægge til i slusen, og desuden hvordan det er smartest at starte op igen, når vi skal ud: Start motoren når bommen foran slusen går op/eller ned, smid fortøjningerne når der bliver grønt lys (eller når båden foran lægger fra 😉). Gabbi får sig også en lille tissetur i disse små sluser – bliver sat i land med snoren på, så hun kan tisse i græsset – og så tilbage på båden. Fungerer fint.

 

Vi bruger meget lange tov (30 m). Det kan lade sig gøre rimeligt, men vi oplevede også, hvad der kan gå galt! I slusen Donnerschleuse, hvor vi skulle hæves omkring 4 m, fortøjede vi både for og agter til samme pullert. Pga. de lange tov lægger vi dem dobbelt igennem, så det er nemmere at trække tilbage igen; Desværre med det resultat, at tovet låste sig selv. Der blev lidt panik, mens vandet i slusen steg, og vi ikke kunne få vores tovværk fri. Det endte med at vi løsnede tovenden på båden og trak det ”modsat” igennem. Lars klarede ærterne – men vi var meget tæt på at hente kniven og efterlade et godt, langt tov i slusen. Denne vigtige erfaring rigere drog vi lettede mod næste sluse. Det er ikke en ubetinget fordel med meget lange tov!

Vi har opdaget, at vi desværre har lidt motorvrøvl. Når motoren er varm, har den svært ved at finde tilbage i gear, når der har været gearet ned. Vi må næsten op i fulde omdrejninger, før den sætter i gear med et ordentligt ”DUNK”. Måske vi er nødt til at få serviceret motoren. Det var ikke lige det, vi havde regnet med – den er blevet efterset lige før vi tog fra Holbæk. Og vi er rimeligt afhængige af den. Selv om vi har monteret Dinghy’ens påhængsmotor, så vi kan bruge den i nødstilfælde, var det nok ikke første dag, vi havde forventet at den skulle i gang. Vi håber det bedste…

Efter Mölln siger vi farvel til motorbåden fra Hamburg og fortsætter sammen med svenskerne mod slusen Witzeeze. På denne del af Elbe-Lübeck kanal ser vi både storke i en rede og store rovfugle. Masser af svaler og fuglesang. Det er klaret lidt op og er smukt, fredfyldt og frodigt at sejle på kanalen.

 

 

CEVNI bevis

CEVNI bevis

For at få lov til at sejle på de Europæiske vandveje, kræves der et CEVNI bevis. Der gælder særlige regler for sejlads på indre Vandveje, floder og kanaler. Disse regler er fastlagt af CEVNI-landene blandt andet Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Østrig. Danske sejlere, der allerede har erhvervet et duelighedsbevis for fritidssejlere, kan gennemføre et tillægskursus og gå op til prøve i CEVNI-reglerne og herefter få udstedt et kanalbevis. Kanalbeviset gælder for fartøjer op til 15 meter.

 

CEVNI står for “Code Europèen des Voies de la Navigation Intèrieure”, som betyder forskrifter for sejlads på de indre vandveje.
Jeg var på “Flodskipper kursus” igennem FTLF.
Vi var 19 glade kursister der mødtes i Kr.Hyllinge lørdag d. 7 Januar. Der mødte også en meget veloplagt underviser i Karsten Pennov op. Fantastisk at hører om alle hans oplevelser med kanalsejlads. Tusind tak til FTLF for et super kursus.

 

Kanal sejlads til Middelhavet

Her er lidt om vores planer for sejlturen mod Middelhavet.

Vi planlægger at sejle fra Holbæk i maj måned. Vi deler turen til Travemünde op i 2 etaper:

1. Etape (150 sømil) går fra Holbæk ned igennem Storebælt til Rødbyhavn på Lolland.
I Rødbyhavn rigger vi sejl og mast af båden, da vi ikke kan sejle på de Europæiske vandveje med mast på.

2. Etape (50 sømil) går fra Rødbyhavn til Travemünde i Tyskland. Her efterlader vi båden i et par uger, mens vi er hjemme og pakke til turen. Travemünde ligger ved indsejlingen til de Europæiske kanaler.

Den 1. juli afsejler vi fra Travemünde for at begynde vores 2000 km lange tur til Middelhavet (på kanalerne regner man i km, ikke i sømil).

I kan se vores planlagte tur her:

Holbæk-Rødby

Rødby-Travemunde

Her er også lige lidt stemningsbilleder fra sidste gang vi sejlede igennem Storebælt.

 

Nyt betræk på hynderne

Hynderne i vores båd trænger til at blive frisket op!
(Vi har aldrig været så vilde med den grønlige nuance, stoffet har).

Vi har valgt at beholde “indmaden”, da skumgummiet ikke fejler noget. Bagbeklædningen i grå filt bevares også – sammen med lynlåsen.

Hyndestoffet sprættes op og bruges som skabelon til det nye betræk. Det er en god idé at skrive på “skabelonerne”, hvordan de skal syes sammen igen .

Vi har valgt at købe møbelstof fra “Stof og stil”. Meget slidstærkt (Martindale 74.000) i en støvet blå nuance.

Vi glæder os til at få de nye hynder ud i båden, når der er malet færdigt og gjort rent