På vej ud i verdenen
Vi stod tidligt op i solopgangen for at sejle de 50 sm retur til Port Napoleon. Det var igen primært motorsejlads plus lidt hjælpe-storsejl.
Vi har haft nogle dejligt oplevelser på ankerpladserne ved den franske riviera, men der er klart også plads til forbedring, når vi skal ankre steder, hvor vind og dønninger er lidt mere udfordrende. Vi glæder os til næste år, hvor vi kan øve os endnu mere :-).
Øvøvøvøvøv!! Vi sejlede bare 8 sm til en ankerplads med læ for vestenvinden – MEN ingen læ for middelhavsdønningerne fra syd, og dem var der rigeligt af ovenpå de foregående dages blæst :-(. Så vi fik igen dage og nætter med konstant rullen og uro og banken af bølger på skibsskroget. Man er ved at blive sindssyg, og båden er billigt til salg! Der kommer nogle kraftige faldvinde ned ad bjerget fra vest og strøm/dønninger fra syd , så båden svinger konstant fra side til side. Vi taler om, at det måske kan hjælpe at ankre op længere ind under land, men vinden skulle vende i løbet af natten, så det er vi ikke meget for. Vi skal forske meget mere i, hvordan vi kan ankre op, så båden ligger mere roligt. Det kan kun blive bedre!
Havtemperaturen er faldet næsten 10 gr til 18 gr siden Porquerolles – måske som følge af Mistralens rusken. Lars opdagede det, da han hoppede i for at svømme ud og tjekke ankeret – han var nær hoppet lige retur på båden igen :-).
Vi sejlede gummibåden ind til Fabrégas strand og gik en tur i baglandet. Masser af ferieboliger og turister på stranden.
Vi er gået i havn for at få vand på og proviantere. Havnen er fin og billig for området – vi giver 37 Euro pr. nat for de 35 fod.
Toulon er en fin by, men meget kontrastfyldt. Der er blot 100 m fra havnen til et lækkert indkøbscenter med en stor, fin Carrefour, så proviantering går som en leg. Der er også masser af restauranter på havnepromenaden og hyggelige, smalle indkøbsgader bag havnen. Men får man drejet ned ad en “forkert” gade, ser man forfaldet og fattigdommen. Toulon er hjem for den franske middelhavsflåde, men den er skrumpet gevaldigt ind og har efterladt mange arbejdsløse i byen.
Ca. 20 min’s gang fra havnen er der et par rigtig fine strande og en flot sti langs kysten med udsigt ud over middelhavet. Så – hvis man kan abstrahere fra Korsika-færgernes rutefart kan Toulon klart anbefales.
Vi blev her i fem dage, da Mistralen blæste os inde.
Helt rolig nat på en spejlblank havoverflade. Fantastisk at tage sin morgensvømmetur i det 26 gr. varme vand uden en krusning på overfladen. Ligesom at svømme i en svømmehal – NEJ, meget bedre!! Så det blev til otte gange rundt om båden denne morgen, svarende til ca. 200 m, mens Lars var i land for at lufte Gabbi.
Eneste minus på denne ankerplads er, når de små færger mellem øen og fastlandet kommer drønende forbi. Det giver nogle gevaldige bølger, så båden hopper og danser. Men vi er ved at have vænnet os til det – søbenene har indfundet sig, og selv Gabbi er så småt ved at have fundet sig til rette ombord og ligger ikke hele tiden og gemmer sig under køjen i forkahytten.
Vi ville egentlig have sejlet til øen Port Cros, som skulle være helt fantastisk smuk. Men vi fik det frarådet, dels pga. de mange turister og både nu, dels fordi vandrestierne på øen er lukkede i juli-august pga. brandfare. Vi må dertil en anden gang, uden for højsæsonen!
Så vi tager tilbage til Porquerolle, som også er helt fantastisk. Vi vælger denne gang en anden ankerbugt vest for øens havn.
På vej derover sejler vi ca. 4 kn for motor, og Lars kaster fiskesnøren med det nye blink i vandet. Og det virker!! Efter 5-10 minutter får vi pludselig bid – og den kæmpede imod, så det var ikke en lille fisk! Vi var slet ikke forberedte, men Lars får halet fisken ombord og skærer hoved og hale af. VI når slet ikke at få taget nogle ordentlige billeder af megafangsten, så vi havde efterfølgende lidt vanskeligheder med at identificere kræet. Den var 50 cm lang, nok ca. 1 kg og med et stort gab med tænder langt bagtil, to store rygfinner bag hovedet og to finner på bugen, der var helt hvid. Ryggen var flot “ternet” i skællene i grå/lysebrune nuancer. Måske var det en Loup (Seabass) = havaborre/havbars?
Vi blev enige om at tage chancen og tilberede friskfanget fisk til aften. Den blev dampet hel i ovnen i staniol med citron og timian, ca. 50 min. på 180 gr. Den smagte rigtig godt – og vi overlevede :-). Og noget helt specielt at spise sin egen fangst.
Forinden var vi sejlet ind til havnen i gummibåden for at få en is – en rigtig lækker Cocofrio produceret på Porquerolle. Der er en meget lille by rundt om havnen med nogle restauranter og isbarer samt et par butikker med tøj og dagligvarer – hvad man behøver.
Rolig sejlads for motor til ok ankerplads syd for havnen, så det er nemt at komme ind med gummibåden.
Hyéres (port) er en ferieby med lidt restauranter og barer langs havnefronten. Vi får provianteret til nogle dage og besøger også den lokale skibsproviantering, hvor vi får gode tips og blink til havfiskeri i dette område.
Og ellers nyder vi bare livet i fulde drag!
Vi sejlede til bugten lige vest for den franske præsidents sommerresidens. Umiddelbart så det ud til at være et godt sted, men det viste sig, at vi ikke måtte sejle i land med gummibåden for motor… vi kom dog til at gøre det alligevel 🙂 Der var næsten ingen badegæster – dog møder vi selvfølgelig en mandlig nudist, på trods af de mange skilte med “NATURALISME INTERDIT”.
På den anden strand i bugten sidder der en lille mand og vogter. Det er privat strand, hvor man slet ikke må sejle ind. Manden både råber og fløjter i sin lille fløjte, hvis man nærmer sig med gummibåden. Vi beslutter, at vi kun skal ligge for anker her en enkelt nat!
Endelig kunne vi sejle ca. 20 min for sejl – UDEN motor! Skønt!
Der er rigtig mange både herned ved Rivieraen, både sejl og motor. Det ser man især ved ankerpladserne!
Ved Cap Negre er det en fin ankerplads, men der er ret dybt, selv tæt ind under land. Vi ankrer på 7½m vand kun ca. 50 m fra kysten. Her er et rigt fiskeliv – vi ser en hel stime neonfisk og ca. 25 stribede (ved ikke hvad).
Selv om det er fralandsvind og vi ligger i læ af kysten, rammes vi af en del dønninger fra havet sydfra. Vi får se, hvordan natten forløber…
Vi har været en tur ind med gummibåden og se på “byen” – en typisk, fransk badeby for middelklassen… vi er jo ikke helt i Saint Tropez :). Men damerne går med højhælede flip-flops og højt opsat hår! Her er masser af restauranter og strandbarer samt diverse strandaktiviteter.
Besætningen var noget klatøjede denne morgen – det var en dårlig nat, så det må vi lære af. De næste mange dage loves vind fra vestlige retninger, så vi beslutter os for en ny ankerplads blot 2½ SM på den anden side af strædet ovre på fastlandet.
Dog når vi lige en skøn morgenbadetur tre gange rundt om båden – dét er livet!
Stille og rolig motorsejlads til ny ankerplads, og ankermanøvren går perfekt. Vi skal dog lige være opmærksomme på at dreje ankeret rigtigt, så det kommer ordentligt på plads i holderen.
Livet på ankerpladsen… …kan også være, når man er gået til ro, og der så kommer en båd ind, sent i mørket… alt for tæt på, synes man! Men det går alligevel, de har styr på det.
På denne ankerplads er der ret ujævn dybde, så man skal passe lidt på, hvor man kaster ankeret.
Der er igen fine stier langs kysten, der bl.a. fører hen til en festlig beach bar/restaurant med masser af mennesker. Om aftenen er der beach party på stranden, sikkert arrangeret af det nærliggende hotel.
Det er skønt at vågne til lyden af stille plasken mod bådsiden, solens første stråler over bakkekammen og udsigten til en morgendukkert i det kølige, krystalklare vand. Men alle, der har prøvet at ligge for anker I VIRKELIGHEDEN ved, at sådan er det ikke altid. Læ for vind og bølger er alpha og omega!
Vores første nat for anker var præget af lidt uro: Ligger ankeret nu godt nok, driver vi, hvad med alle de andre både, osv. Vi kunne heldigvis konstatere, at vores Rochna-anker bestod med glans.
Vi fik afprøvet vores nye snorkel-helmasker, som vi købte billigt i Decathlon (sportsbutik) – de virker helt perfekt og kan klart anbefales. Ankeret blev tjekket af syns- og følesansen… helt fint!
Lars tog Gabbi i gummibåden, så hun kunne få sin morgentissetur. Ellers var det en rolig dag, vi fik to dråber regn, og vinden gik i øst, som den skulle. Sidst på eftermiddagen tog vi gummibåden ind til stranden og gik en god tur ind til havnen på Porquerolles, hvor vi fik en LÆKKER is. Der er dejlige stier med maki/bevoksning langs kystlinjen.
Aftenhygge med 10.000 og fyrværkeri over fastlandet. Så blev det køjetid – og SÅ startede balladen: vinden er gået i NV, hvilket betyder vind og bølger lige ind på ankerpladsen… og det er noget møj!! Båden gynger rundt, vipper, og bølgerne banker mod siden. Det lyder fuldstændig, som om at nogen slår på bådsiden med en hammer.
Lars var oppe og tjekke et par gange i løbet af natten, men ankeret holdt fint. Det var bare umuligt at sove…