Porquerolles

Morgen svømmetur

Helt rolig nat på en spejlblank havoverflade. Fantastisk at tage sin morgensvømmetur i det 26 gr. varme vand uden en krusning på overfladen. Ligesom at svømme i en svømmehal – NEJ, meget bedre!! Så det blev til otte gange rundt om båden denne morgen, svarende til ca. 200 m, mens Lars var i land for at lufte Gabbi.

Klar til tur
Klar til tur

Eneste minus på denne ankerplads er, når de små færger mellem øen og fastlandet kommer drønende forbi. Det giver nogle gevaldige bølger, så båden hopper og danser. Men vi er ved at have vænnet os til det – søbenene har indfundet sig, og selv Gabbi er så småt ved at have fundet sig til rette ombord og ligger ikke hele tiden og gemmer sig under køjen i forkahytten.

Båd parkering

Plage de Bregancon > Port de Hyéres

Rolig sejlads for motor til ok ankerplads syd for havnen, så det er nemt at komme ind med gummibåden.

Hyéres (port) er en ferieby med lidt restauranter og barer langs havnefronten. Vi får provianteret til nogle dage og besøger også den lokale skibsproviantering, hvor vi får gode tips og blink til havfiskeri i dette område.

Og ellers nyder vi bare livet i fulde drag!